Standing High Tea

Vi har fået æren af at spille til Standing High Tea på Kurhotel Skodsborg lørdag den 30. maj kl 16:00. Vi indgår i et flot årsprogram med mange andre store kammerensembler.

Til denne koncert vil I komme til at høre alle de gamle klassikere. Vi skal naturligvis have fat i vores allesammens Carl Nielsen da han jo har jubilæum i år, så vi spiller som åbning på koncerten, Hanedans fra Danmarks nationalopera: Maskerade.

Efter denne festlige og animalske åbning skal vi helt ind i sindet. Ravel har skrevet et fantastisk smukt stykke som de fleste nok vil kunne nynne med på. En guddommelig hornsolo!! Pavane til en død prinsesse er koncertens andet stykke.

Eftermiddagens tredje stykke er et af vores yndlingsstykker. En omarbejdning af Mozarts blæseroktet der ligger rigtig godt til os. Vi elsker den spændstige energi i de hurtige satser, og den langsomme sats er jo bare SÅ smuk.

Så er der pause, og derefter spiller vi Paul Taffanels skønne blæserkvintet. Der er fart over feltet, og endnu en smuk hornsolo. Glæd jer!

Så hvis du tænker, hvorfor spiller Carl Nielsen-Kvintetten kun et stykke af Carl Nielsen? Hvad er standing high tea? Eller hvis du bare gerne vil se hvordan Kurhotel Skodsborg kan arrangere en koncert, så kom og se Carl Nielsen-Kvintetten den 30. maj.

Pris: 220,- (inkl. standing high tea i pausen)

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *